Kom nu Erato, og stil dig hos mig og begynd din fortælling:

Sig mig hvordan fik Jason bragt skindet herfra og til Jolkos

hjulpet godt af Medeas’ begær, i Kypris’s kræfter

har du jo del, og med sange fortryller du ugifte, unge

piger, og derfor er dit navn netop også erotisk.​  5

Der i det tætpakket krat sad mændene altså og vented,

uvented helte på lur i skjul, men Athene og Hera

så dem straks og forlod da selveste Zeus og de andre

evige guder, og gik sammen hen til et afsides kammer

hvor de ku lægge en plan. Først spurgte Hera Athene:​   10

”Nu må du, datter af Zeus, være først til at tage affære!

Hvad er din plan, vil du lægge en fælde, hvormed de kan bringe

kong Aietes’s gyldne skind med tilbage til Hellas?

Han vil jo aldrig la sig besnakke af honningsød tale

til at adlyde dem, for han er jo frygtelig hoven,​   15

det er dog ikke en grund til ikke at gøre forsøget.”

Sagde Hera og fik med det samme et svar af Athene:

”Det du helt åbenhjertigt nu spørger mig om farer også

rundt i mit sind, Hera, uden at jeg dog endnu har en fælde

klar og parat, som jeg nu kan fortælle dig om og som gavner​  20

heltenes hjerter, skønt jeg har vurderet talløse planer.”

Så sagt, og begge to så de mod jorden og på deres fødder

opslugt af tanker, men Hera var først til at planlægge noget.

Straks tog hun derfor til orde og fortalte Athene om planen.

Kom lad sammen gå hen til Kypris og anmode hende​  25

om at få hendes dreng, hvis han vil, til at skyde Aiétes

trylleurtskyndige datter og ramme hende i hjertet

med fortryllet begær efter Jason. Jeg tror, at med hendes

råd vil det lykkes ham at få skindet med sig til Hellas.”

Sagde Hera, og planen behagedogså Athene ​  30

og hun svarede hende på ny med en honningsød tale:

”Hera, jeg fødtes af far uden kendskab til Eros’ pile.

Jeg kender ikke til trolddom, som vækker begæret i hjerter,

men hvis du mener at planen vil virke så følger jeg med dig.

Dog må du altså selv føre ordet henne hos hende.​  35

Sagde hun og de rejste sig begge og hasted til hallen,

Kypris’s hjulbenet mand havde bygget fra grunden til hende,

da han af Zeus hende fik som sin hustru at føre til hjemmet.

De kom til gården og stilled sig hen under indgangens skygge

til Hefaistos’s hal hvor gudinden sørger for sengen,​  40

han var dog gået ved daggry til ambolten henne i smedjen

dybt i en grotte på Øen, der driver omkring, hvor han former

værker ved essens flamme, så hun sad alene derhjemme

på sin prydlige trone med ansigtet vent imod døren.

Hun havde løsnet sit hår, som hang over kridhvide skuldre,​  45

og med sin gyldne kam redte hun det igennem og skulle

til at flette en lok, da hun så gudinderne komme;

stopped og kaldte på dem, og rejste sig straks fra sin trone.

Hun fik på stole dem sat tilrette og satte derpå

selv, tog det uglede hår og bandt lokkerne op i en knude.​  50

Smilet hun gav dem var frækt da hun spurgte gudinderne sådan:

Sikke en ære, I to! Hvilken nød eller bagtanke bringer

Jer? Det er lang tid siden, så hvorfor besøger I begge

mig nu herhjemme? Det gør I gudinder jo kun alt for sjældent!

Hende gav Hera sit svar i ord og tale sådanne:​  55

Sikke en humor, men vores humør er en ren katastrofe.

Aison’s søn og de andre, der følger hans færd efter skindet,

har allerede lagt anker ved bredden af Fasis’ strømme.

Vi er angste for alle i gruppen, for tiden er inde,

men vi frygter især for Jason, sønnen af Aison.​  60

Ham vil jeg passe på, om så han sku sejle til Hades

for at få Ixion fri fra lænkerne nede i dybet,

med alt den styrke jeg ejer i musklerne i mine lemmer;

Pelias skal ikke grine ad mig ved at undgå sin skæbne,

for han er så arrogant at han at glemmer at bringe mig offer.​  65

Men også før det næred jeg dybe følelser for Jason

lige siden dengang ved Anauros’s svulmende strømme

jeg mødte ham på vej hjem efter jagt, da jeg tested blandt mensker

lovlydigheden dernede, mens bjergenes knejsende toppe

blev af fygende sne dækket til og smeltevand fossed​  70

ned med buldrende drøn i vældige hvirvlende masser.

Han fik medynk med mig, der ligned en aldrende kone,

og bar mig på sine skuldre igennem strømhvirvlens vande.

Derfor hædres han altid af mig, men hvis du ikke skænker

ham turen hjem igen, bøder Pelias ik for sin kræken.​  75

Så sagt og Kypris, forundret, blev grebet af rungende tavshed 

for ved at se hvordan Hera bad hende om hjælp, blev hun ydmyg,

og tog til orde og svared gudinden med omsorgsfuld tale:

Æred gudinde, foragt du da bare mig der er Kypris,

hvis jeg dig nægter alt det, du af hjertet sådan begærer,​  80

...