Love is in the air, Kollouthos 247-264

Endelig kom han til Atreus’ sønnens prægtige haller,

stoppede op og stod dér stolt af sin gudgivet charme;

Ikke så smuk var Zeus og Thyones dejlige afkom, 

tilgiv mig nu Dionysos, og du er dog søn af Kroniden.

Men han så altså fantastisk ud og hans ansigt det stråled’.

Da slog Helena dørene op til sit gæstfrie kammer,

og i en fart gik hun hen til husets forhal og kigged’.

Hun gjorde øjne, for han stod dér som en blomst foran porten;

hun så på ham, hun kaldte og ledte ham så ind i hjemmet,

bad ham sætte sig godt til rette højt på den nye

sølvindfattede tronstol, umætteligt stirred’ hun på ham.

Førstroed’ hun, Kythereias yngling var kommet til hende,

gudens forgyldte følge, men langt om længe forstod hun,

at det ikke var Eros, for hun kunne ikke se buen.

Derpå mente hun, at hun så i hans strålende ansigts

øjne et blik som om han var kongen af druer og vine.

Dog så hun slet ingen fuldmodne klasser af vindruer blomstrer

tungt over håret på hans guddom’ligt dejlige hoved.