Antipater fra Thessalonike

Husk lige tandbørsten!

 

Hvem, Mentorides, har vendt op og ned på dit hoved og bagdel?

Røvhullet findes nu der, hvor munden tidligere var.

Du fisser, når du skal ånde, og stemmen oser af kælder:

Det er et under hvordan, nede blev oppe på dig.

 

To sejrssange af Bacchylides

Bacchylides 2

 

 

Til Argeios fra Keos, vinder i boksning for drenge ved de Isthmiske lege.

 

Strofe

Du rygte, som berømmer os, 

spring straks til hellige Keos med

dit smukke sejrsbud, om at

Argeios hævede sejren højt:

Han vandt i dristig nævekamp.                                      5

 

Modstrofe

Et minde om bedrifterne

på Istmens velkendte fastlandsspids

som vi fra Euxantos’s ø

bedrev, og nu har vi halvfjers 

og så en ny krans vundet dér.                                        10

 

Epode

Og vores hjemegns Muse vil

nu vække sødlig sejrssang

og med sin fløjte ærer hun

Pantheides’ kære søn.                                                    14

 

 

 

Bacchylides 6.

 

 

Til Lachon fra Keos i forbindelse med hans sejr for drengeboksning ved de Olympiske lege.

 

Strofe

Det lod, som store Zeus 

for hans løb til Lachon gav, 

er den største hæder ved

Alfeiosflodens munding, en bedrift

som unge mænd med sejrskranse på

førhen sang om vinberømte Keos i

Olympia, når de med næver eller 

 

Modstrofe

i spurt var stærkest dér.

Og på Nikes bud en sang

vil Urania til dig,

Aristomenos’ stormfods søn, nu hér

som hyldesttoner synge højt, fordi

Keos’ ry og rygte nu du hæver op

da du i spurten viste du var stærkest.

 

 

Super Woman, Kyniska

Kyniskas sejrsepigram

Mine fædre og mine brødre er konger i Sparta,

sejren vandt dog Kyniska med vogn bag hurtige heste

og hun opstilled’ statuen her: Alene blandt alle

Hellas’s kvinder tog jeg, hør mine ord, denne krans. 

 

Om Kyniska, se https://en.wikipedia.org/wiki/Cynisca

Moschos

Eros på flugt eller Pas på kærlighed!

 

Kypris råbte engang højt da sønnen Eros var borte:

”Hvis du har set ham Eros rende på gader og stræder,

sig mig hvorhenne, så er der dusør, for han har forladt mig.

Gir du besked er lønnen et kys, men kommer du med ham,

nøjes du ik’ med et kys, kære ven, så vanker der mere.                                     5

Knægten kender du godt, man ved det jo blot ved en snes ord.

Bleg er han ikke, men huden brænder som ilden og blikket

flammer og stikker, og alle hans ord skjuler tanker, der driller.

Alt hvad han tænker, er slemt, men hans stemme smager som honning.

Faktisk så er er han jo voldsom og grov, den bedårende løgnhals,                   10

sandheden kender han ik’ og hans pjattede lege er vilde.

Håret på hoved sidder så flot, men ansigtet lyser af frækhed.

Hænderne ja de er små, men rammer selv det er er langt væk;

rammer så langt som til Acheron eller til riget i Hades.

Nøgen render han rundt, men tankerne dækker han godt for,                        15

og som den vingede fugl kan han flyve fra en til en anden,

kvinder som mænd, og i hjerterne sætter han straks sig til rette.

Buen han har er ikke så stor og på den ligger pilen -

pilen han bruger er lille, men når op til æterens luftlag -

og på sin ryg er et kogger af guld, som er fyldt op til randen                            20

med hans skarptbitre nåle, der sårer selv mig, der er Kypris.

Alt hvad han har, er vildskaben selv, men hans fakkel det værste.

Selv er den lille, men kan fyre op under selveste Solen.

Altså hvis du skulle fange den knægt, bind ham straks uden skånsel!

Ser du ham græde, pas på! Han gør alt for at ta’ dig ved næsen.                          25

Griner han, trækker du hårdere i ham, og stik af, hvis han kysser!

Det kys er nemlig den reneste ondskab og læberne giften.

Siger han: ”ta’ du blot dette, min udrustning bringer dig glæde!

Hold dig fra alle hans gaver, så hærded’ de er af hans flamme.”

 

Gravskrift til et rigtig svin! En indskrift fra Makedonien

Her ligger jeg, en firbenet grisling, vellidt af alle.

Er fra Dalmatias sletter, men blev bragt bort som en gave. 

Mit Apollonia savned’ jeg, når i Dyrrachion jeg løb 

rundt, og til fods kom jeg frem over alt, umulig at fange.

Nu og for tidligt ved vognhjulets vold er mit lys blevet slukket.

Savner at se på Emathia og på Fallos’ kærre.

Nu ligger jeg altså her, Døden skylder jeg intet.

 

Dalmatia: Område i det nuværende Albanien/Kroatien

Apollonia: By i det nuværende Albanien/Kroatien

Dyrrachion: By i det nuværende Albanien/Kroatien

Emathia: Område i Nordgrækenland

Fallos: Måske navnet på den tidligere ejer. Eller ejeren af den vogn, der dræbte grisen.

 

 

 

χοῖρος ὁ πᾶσι φίλος, τετράπους νέος, ἐνθάδε κεῖμαι

Δαλματίης δάπεδον προλιπὼν δῶρον προσενεχθείς,

[καὶ] Δυρράχιν δ' ἐπάτησ' Ἀπολ[λ]ωνίαν τε ποθήσας

καὶ πᾶσαν γαίην διέβην ποσὶ μοῦνος ἄλιπτος

νῦν δὲ τροχοῖο βίῃ τὸ φάος προλέλοιπα < u - -> (5)

Ἠμαθίην δὲ ποθῶν κατιδεῖν φαλλοῖο δὲ ἅρμα

[ἐνθάδε] νῦν κεῖμαι [τῷ] θανάτῳ μηκέτ’ ὀφειλόμενος.

 

Mimnermos

 

Mimnermos fragment 1. Stobaios 4. 20. 16

 

Hvor var livet og lykken, hvis nu Afrodite var borte?

Måtte jeg dø den dag,   tanker og lysten blev væk

til på sengen at give og få i elskovens sødme;

det er jo ungdommens blomst,   som både kvinder og mænd

altid vil plukke i vellyst, men så en dag kommer Ælde;                                     5

smertefuldt gør den en mand    grim som engang var så smuk,

mens i hans hjerte bekymringer river og flår ham i stykker:

Ser han mod sollysets glans,   glædes han ikke engang.

Han skræmmer drengene bort, og kvinderne ænser ham ikke.

Ælde for os er så barsk,   men den er givet af gud.                              10

Xenofanes om guder, fragment 15.

Men hvis nu okser, heste og løverne selv havde hænder

og kunne tegne med dem på helt samme måde som men’sker

da ville hestene formgive guder som heste, og okser 

guder som okser, og give gudernes skikkelser former

der til forveksling ligner den krop, de nu hver især selv har.

Theokrit:18. Idyl: Bryllupssang til Helena & Menelaos

 

 

 

 

 

 

 

Indledning

Hjemme i Sparta mødtes engang en gruppe af piger

med hyacinter i lokkerne hos Menelaos, den blonde,

foran det nymaled’ kammer, fordi de sku’ synge og danse,

tolv af de fineste piger i byen, Lakoniens stolthed.

Nu da den yngste af Atreus’ børn med held havde bejlet                   5

til Tyndariden Helena, hans elskede, låste han døren.

Udenfor sang de nu alle og dansed’ i takt til musikken,

mens deres fødder stamped’ så højt, det gav genlyd i huset.

 

Pigernes synger til brudeparret

”Sover du virkeligt nu og så tid’ligt, du kæreste brudgom?

Er dine lemmer for tunge og trætte og søvnen dig kærest                   10

eller drak du for meget så du måtte puttes i sengen?

Hvis du var søvnig og træt sku’ du nok blot ha’ sovet alene

og ladt din pige med pigerne hos hendes kærlige moder

pjatte til langt ud på natten, for hun skal jo være din hustru

her fra i dag, Menelaos, for altid i år’ne, der kommer.                        15

Heldige brudgom, et nys fra en god mand blev dig et godt tegn

da du som alle de øvrige prinser ankom til Sparta

blev du jo Zeus’s svigersøn som den eneste halvgud.

Hans datter var det, som sammen med dig kravled’ ned under dynen

hun som ik’ har sin lige iblandt grækerinder på jorden.                       20

Storslået bliver det barn, som hun får, hvis det ligner sin moder.

Vi er alle på samme alder og løber med hende

hen til Eurotas’ vand for som mænd at vaske vor kroppe;

skønt vi er tres gange fire yndige tøser i gruppen

vinder Helena jo hver gang vi konkurrerer om skønhed.”                    25

 

Pigerne synger om Helena

Daggry stiger til vejrs og viser sit pragtfulde ansigt,

Nat du vor frue, og foråret stråler når vinteren slipper,

således stråler iblandt os da også den gyldne Helena

som en cypres, der skyder i vejret, en pryd for en have

og for en mark, eller som den thessaliske hest foran vognen,              30

sådan en pryd er Helena for hun er Spartanernes rose.

Ingen spinder sin tråd fra kurven med garnet som hende

eller ved den kunstfærdige væv og vævbommen skærer

et stykke stærkere stof, når først hun benytter sin skyttel.

Ingen ved, som Helena, hvordan man spiller på lyre                           35

sange til Artemis og til Athene, bred over brystet,

alle der ser hendes øjnes blik bliver tændt af en længsel.

Smukke, charmerende pige, du er nu hustru i hjemmet,

vi derimod løber ude på banen ved daggry og samler

kranse af duftende blomster til os på de dugfriske enge,                     40

mens vi tænker på dig, Helena, som diende småkid

savner og tænker på moderens mælkesvulmende yver.

Vi skal være de første, der fletter dig kranse af jordens

trekløver, som vi så hænger op på det dunkle platantræ.

Vi skal være de første, der hælder dråber af olie                                 45

fra en flaske af sølv ud under det dunkle platantræ.

Ord i barken er skrevet med doriske bogstaver. Sådan

kan man nu læse: ”Ær mig for jeg er Helenas’s stamme!”

 

Pigerne synger igen til brudeparret

Og nu farvel, brud og brudgom, for sikke en svigerfamilie!

Måtte blot Leto, ja Leto som bringer os sønner, skænke jer begge     50

velbårne børn, og gudinden fra Kypern, en gensidig elskov,

Kypris, og Zeus, Zeus Kronos’s søn, uforgængelig rigdom,

der fra den fornemme far går i arv til hans fornemme sønner.

Sov nu bryst imod bryst og mærk kærligheds ånde og længsel

efter hinanden, men glem nu ikke at vågne ved daggry!55

Vi komme tidligt tilbage, når morgenstundssangeren løfter

sin smuktfjerede hals fra sit leje og søvnen og galer.

Hymen, Åh Hymenaios, gid brylluppet bringer dig glæde!