• Sofokles: Ødipus

    Efter at have reddet Theben fra sfinksens forbandelse er Ødipus blevet udnævnt til konge. Nu står han over for nye udfordringer: Den gamle konge blev myrdet, og en gud har kastet en dødelig pest over byen som straf for, at thebanerne ikke har forsøgt at finde morderen.

    Den unge konge sætter sig for at opspore forbryderen og redde byen endnu en gang. Hurtigt viser det sig imidlertid, at hans egen fortid rummer dystre hemmeligheder …

    Sofokles’ Ødipus er en mesterligt pinefuld fremstilling af misforstået heltemod og skæbnens forviklinger og er siden antikken blevet regnet for et skoleeksempel på, hvordan en genial tragedie skrues sammen.

  • Sofokles: Filoktet

    På en vulkanø i det græske øhav lever helten Filoktet en ensom tilværelse, efter at den græske hær har forladt ham såret på vej mod krigen i Troja. Problemet er nu, at grækerne har brug for Filoktet og ikke mindst hans magiske bue for at kunne vinde krigen. Men hvordan overtaler man en tidligere soldat, som man har efterladt ensom og døende, til at lade sig genindskrive i hæren?

    Filoktet er en af Sofokles' klassiske tragedier og et mesterstykke i græsk og europæisk kultur. Tragedien foreligger her i en komplet dansk oversættelse for første gang siden 1878.

  • Euripides: Medea

    Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok?

    Euripides' tragedie er en dramatisk milepæl, og Medea er prototypen for stolte og kompromisløst hævngerrige kvinder i europæisk kulturhistorie.

  • Aischylos' Syv mod Theben

    Syv frygtindgydende krigere har med deres hær omringet Theben, den sagnomspundne by med de syv porte. Inde i byen forbereder kong Eteokles sig på det afgørende angreb og planlægger forsvaret af hver enkelt port. Han føler sig sikker på sejren, indtil det viser sig, at den syvende port angribes af hans egen bror, Polyneikes, som vil fravriste ham kongemagten. Eteokles indser nu, at broderstriden blot er opfyldelsen af den forbandelse, som hans far, kong Ødipus, har nedkaldt over sine sønner. Nu skal de to brødre og byen møde deres skæbne.

    Aischylos’ Syv mod Theben blev til blandt den generation af athenere, som kun takket være den største dristighed havde overlevet persernes indtagelse af Athen, og tragedien giver en både uhyggelig og poetisk skildring af en by i krig. Samtidig væves Ødipus’ forbandelse ind i plottet på en raffineret og overraskende måde, som ikke mindst kommer bag på tragediens hovedperson, Eteokles.

    Syv mod Theben vandt førsteprisen ved Den store Dionysosfest i 467 f.Kr. og er siden oldtiden blevet anset for et af Aischylos’ bedste skuespil. Det er den næstældste bevarede tragedie og en væsentlig inspiration for både Sofokles’ og Euripides’ tragedier om Ødipus-slægtens ulykker.

    Syv mod Theben er nyoversat og kommenteret af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech.

    Christian Dahl, ph.d. og adjunkt i litteraturvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

    Marcel Lech, ph.d., lektor ved Klassiske Studier, Syddansk Universitet.

  • Athen er en lille husstand, og byens stolte demokrati er en gammel gnaven stodder, Folke, hvis største fornøjelse er at lade slaverne slås om at tilfredsstille hans luner. Desværre er hans sidste nye indkøb en overordentlig ondskabsfuld slave, Paflagon, og det har fået de andre slaver på barrikaderne. Folke er besat af oraklers prognoser, og denne mani udnytter Paflagon til egen vinding, for i oraklerne står sandheden om demokratiets udvikling eller rettere afvikling: at der altid kommer en større populist til!

    Aristofanes’ Rytteriet er en spiddende satire over de mekanismer i et demokrati, der i populismen navn kaster folket i tyranniets favn. Skønt komedien har mere end 2500 år på bagen, er Aristofanes’ skarpsindige analyser af det athenske demokrati i hans samtid fortsat højaktuelle. Aristofanes levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at kaste et kritisk blik på - og også grine af - de dystopiske udsigter.